Når vinteren begynder, undrer du dig måske: hvordan ved du, om din hund er varm nok? Og hvor koldt er for koldt til at tage dem med på en gåtur?
Det er et tricky spørgsmål; meget afhænger af deres naturlige pels. Vi taler ofte om det om vinteren hjemme hos os, fordi en af mine hunde er lille og ikke har meget pels – hun har lige nu en sweater på, ligger på mit skød eller under et tæppe.
Men de fleste racer er nok OK, i de temperaturer vi har her i nord. På mange måder er det nemmere at holde en kold hund med en tynd pels varm end at holde en varm, tykbeklædt hund kølig, når temperaturerne stiger.
Når det er sagt, er der nogle gode generelle regler at følge for at sikre, at dine hundevenner ikke lider, når en “arktisk eksplosion” rammer.
Nogle retningslinjer at følge:
Min tommelfingerregel er at mærke deres ekstremiteter. Hvis jeg kan mærke, at deres ører eller fødder er lidt kølige at røre ved, tyder det på, at deres kernetemperatur kan være lidt lav. Så ville jeg give dem en frakke eller sweater på, hvis vi er udenfor eller hæve temperaturen på elementerne, hvis vi bliver inde.
Meget afhænger af, om din hund har dobbelt pels eller ej – det har mange hunde. Du kan se, om din hund har en underuld, ved at dele håret og se, om der er et dunet lag af bleget hår mellem den skinnende toppels og huden.
Racer, der har en dobbelt pels omfatter for eksempel de fleste kvæghunde, schæferhunde, ruhårede gravhunde og huskyer. Nogle racer, som for eksempel samojeder, har virkelig tæt underuld og kan rigtig godt modstå kulden. En hund med en tyk underuld behøver ikke mere for at holde sig varm på en kold dag.
Hvis din hund kun har en almindelig pels, skal du måske tænke lidt mere grundigt over kulden. Racer i denne kategori omfatter for eksempel maltesere, mynder, greyhounds og kort- og langhårede gravhunde.
Ud over pelsen skal du også overveje den gyldne regel om forhold mellem overfladeareal og volumen.
Små, tynde hunde vil generelt døje lidt mere med kulden end andre hunde af denne grund. For eksempel er italienske Greyhounds meget mere sårbare end almindelige Greyhounds.
Hvis vi føler os kolde, gør de det sikkert også. En tykkere pels hjælper med at bremse varmetabet, hvilket er godt, hvis du bor i et koldt miljø, men ikke så godt, hvis du bor i et varmt miljø.
Hvilken adfærd kan vi være opmærksomme på?
Hvis din hund ryster, krøllet sammen med halen gemt, forsøger at stikke poterne tæt ind til kroppen eller løfte dem fra den kolde jord, er de ubehageligt kolde. Men selv i større byer, hvor salt bruges til at bekæmpe udskridning, kan det at løfte dine poter af ubehag få dine poter til at svie – prøv at gå på usaltede veje og sørg for at skylle poterne efter gåturen, hvis det ikke er tilfældet, hvor du bor.
Er hunden stille, løber den også større risiko for at blive kold. For eksempel pakker vi vores mindste hund ind i et tæppe, når hun er i bilen – men når hun først render rundt, ser det ud til, at hun genererer nok varme til at holde sig godt tilpas.
Derhjemme skal du være opmærksom på, hvor hundene sover. Hvis de er krøllet sammen i en stram bold på den tykkeste seng, de kan finde, eller puttet under tæpper, forsøger de at holde sig varme.
Min lille hund har lært at vise mig, om hun vil have en trøje på, ved at logre med halen og stikke hovedet ind i den, hvis jeg holder den frem. Så måske kan vi lære vores hunde at svare på spørgsmålet “Vil du have endnu et lag på?”
Hvis hunde ikke sover godt om natten eller står meget op i de små timer, er det en god idé at tjekke, hvor koldt de har det, og forsøge at tilbyde dem varmere sovemuligheder.
Hvis du har en hund i gården, så sørg for, at den har adgang til læ og en seng for at få den væk fra den kolde jord, især når vinden er kold.
Lad din hund vælge
En kold dag er generelt nemmere for hunde at håndtere end en varm dag.
Så ja, du kunne have en italiensk Greyhound som kæledyr i det sydlige Tasmanien, så længe du tilføjer lag, når det er nødvendigt og måske accepterer, at de sover i sengen med dig under dynen.
Jeg kan godt lide at lade hunde så vidt muligt vælge, hvad de skal bruge for at styre deres kernetemperatur.
For eksempel kan du forsyne en hundeseng med ekstra tæpper på en kold dag, så de kan bruge det, de har brug for, og flytte væk fra det, når de er blevet varmet nok op.
Når jeg først har taget en jakke på min hund, kan hun ikke selv tage den af, så jeg er afhængig af at kunne læse, at hun ikke vil have den på mere. Alligevel er dette en forbedring fra før, da hun ofte bare klatrede i min jakke med mig hele tiden for at få varme, hvilket hun stadig gør nogle gange, selv når hun har taget sine egne ekstra lag på. Nogle gange vil du bare kæle med en varm ven. Det er svært at argumentere imod det!
Hej hundeven!
