Hver nat drømmer vi. Mange drømme bliver glemt, når du vågner, men andre vil du huske længe. Men hvorfor drømmer du egentlig? Det har forskere endnu ikke været i stand til at finde ud af, men der er flere teorier.
Sigmund Freud mente, at den største grund til at drømme er at opfylde sine ønsker og få udløb for sine underbevidste ønsker og behov. Drømmeforskerne Allan Hobson og Robert McCarley står bag en anden teori. De tror, at når vi er vågne, modtager vores hjerne millioner af indtryk fra omverdenen – indtryk som hjernen former til meningsfulde opfattelser af vores virkelighed. Hjernen skaber så en opfattelse af en virkelighed, der svarer til disse signaler, hvilket skaber en drøm. Vores hjerne forsøger simpelthen at skabe en mening af noget, der ikke rigtig har en mening. Udover disse tilfældige signaler er drømme formet af indtryk fra minder og oplevelser.
En anden teori om, hvorfor man drømmer, når man sover, er “problemløsningsteorien”, som bygger på, at vores drømme hjælper os med at finde kreative løsninger på problemer i hverdagen, da drømme ikke er bundet til de begrænsninger, vi har i virkeligheden. Man taler ofte om at “sove på det”, et udtryk, der er foreneligt med denne teori. Der er dog ingen stærke videnskabelige beviser for, at man løser problemer, blot fordi man drømmer om dem.
Hvorfor drømmer man om visse personer?
Nogle gange drømmer du om mennesker, når du sover. Dette skyldes, at vores drømme ikke er bundet til de begrænsninger, vi har i virkeligheden. I drømmen kan du komme i kontakt med mennesker, du kan lide eller har dårlige minder om, men måske i en sammenhæng, som ikke ville have været mulig i virkeligheden. Hjernen samler mange indtryk i løbet af dagen, og den forsøger at sortere de ting man ser og oplever. En person der betyder meget for dig, kan dukke op i en drøm, fordi din hjerne har lagret, at du kan lide det, men også mennesker, du ikke kan lide. Så du drømmer om bestemte mennesker, fordi hjernen hjælper dig med at sortere dine indtryk.
Hvorfor har man mareridt?
Livet er ikke altid en dans på roser. Nogle gange oplever man hårde og svære situationer og traumer, der præger livet, og da oplevelser er lagret i hjernen, kan disse minder dukke op, når man drømmer. Dette bliver så et mareridt. Mareridt er en måde for hjernen at sortere indtryk fra og bearbejde og helbrede vores følelsesliv. Drømmetyderen Torbjörn Åkerstedt sagde i et interview, at mareridt er vigtige for at genoprette den følelsesmæssige balance, og uden mareridt ville folk være blevet følelsesmæssigt overfølsomme og neurotiske. Der er flere svar på, hvorfor du har mareridt, og som med alt, der har med drømme at gøre, kan videnskaben ikke forklare det hele endnu.
