Hvert efterår nyder vi skønheden af efterårsfarverne. Blandingen af rød, lilla, orange og gul er resultatet af kemiske processer, der finder sted i træet, når årstiderne skifter fra sommer til vinter.
I løbet af foråret og sommeren har bladene fungeret som fabrikker, hvor det meste af den føde, der skal til for træets vækst, bliver fremstillet. Denne fødevarefremstillingsproces foregår i bladet i mange celler, der indeholder klorofyl, som giver bladet dens grønne farve. Dette ekstraordinære kemikalie absorberer fra sollys den energi, der bruges til at omdanne kuldioxid og vand til kulhydrater, såsom sukker og stivelse.
Sammen med det grønne pigment er der også gule til orange pigmenter, carotener og xanthophyllpigmenter, som fx giver den orange farve til en gulerod. I det meste af året er disse farver maskeret af store mængder grøn farve.
Klorofyl nedbrydes
Men om efteråret, på grund af ændringer i dagslyslængde og ændringer i temperatur, stopper bladene deres madfremstillingsproces. Klorofylet nedbrydes, den grønne farve forsvinder og de gule til orange farver bliver synlige og giver bladene deres efterårspragt.
Samtidig kan der forekomme andre kemiske ændringer, der danner yderligere farver gennem udvikling af røde anthocyaninpigmenter. Nogle af disse kemiske blandinger giver anledning til de rødlige og lilla efterårsfarver af træer som kornel og sumak, mens andre giver sukkerahornen sin strålende orange farve.
Efterårsløv på nogle træer viser kun gule farver. Andre, som mange egetræer, viser for det meste brune farver. Alle disse farver skyldes blandingen af forskellige mængder klorofylrester og andre pigmenter i bladet i efterårssæsonen.
Andre ændringer finder sted
Når efterårsfarverne kommer frem, sker der andre ændringer. På det punkt, hvor bladets stilk er fastgjort til træet, udvikles et særligt lag af celler, som gradvist afskærer vævene, der understøtter bladet. Samtidig forsegler træet snittet, så når bladet til sidst blæser af i vinden eller falder under sin egen vægt, efterlader det et bladar, altså et mærke.
De fleste bredbladede træer i nord fælder deres blade om efteråret. Dog kan de døde brune blade fra egetræet og nogle andre arter blive på træet, indtil væksten begynder igen om foråret. I syden, hvor vintrene er mildere, er nogle af løvtræerne stedsegrønne; det vil sige, at bladene bliver på træerne om vinteren og bevarer deres grønne farve.
Kun nogle træer mister deres blade
De fleste nåletræer – fyrretræer, graner, hemlocks, cedertræer osv. – er stedsegrønne i både nord og syd. De nåle- eller skællignende blade forbliver grønne eller grønlige året rundt, og individuelle blade kan holde sig i to til fire eller nogle gange endda flere år.
Vejret påvirker farveintensiteten
Temperatur, lys og vandtilførsel har indflydelse på graden og varigheden af efterårsfarven. Lave temperaturer over frysepunktet vil favorisere anthocyanindannelse, som producerer klare røde farver i ahorn. Men tidlig frost vil svække den strålende røde farve. Regnfulde og/eller overskyede dage har en tendens til at øge intensiteten af efterårsfarverne. Det bedste tidspunkt at nyde efterårsfarverne er en klar, tør og kølig (ikke frysende) dag.
Nyd farverne, de vises kun i en kort periode hvert efterår!
Hej efterår!
